Spring over

Bæredygtighed i LEGOLAND

Piger I Miniland 1920X1080px

Bæredygtighed i LEGOLAND

I LEGOLAND Billund arbejder vi med bæredygtighed på mange forskellige områder. Vi arbejder blandt andet med at emner som madspild, affaldshåndtering, bæredygtige fødevarer, energibesparelser og mange andre områder. Vi beskriver nogle af områderne i vores miljøpolitik og energipolitik, som ligger herunder, og vi vil løbende opdatere med mere information om tiltag og milepæle.

I 2024 er vi efter en langsigtet og målrettet indsats blevet Green Attractions certificeret, som stiller en række krav til os som attraktion indenfor bæredygtighed. 

Drage Rutsjebane Web 1920X1080px

Miljøpolitik – LEGOLAND® Billund

I LEGOLAND Billund arbejder vi målrettet på at belaste miljøet mindst muligt, og vi tilstræber at spare på naturens ressourcer.

Vi lever til enhver tid op til Merlin Entertainments politikker og målsætninger på området, og vi har særligt fokus på følgende områder i LEGOLAND:

Alle medarbejdere i LEGOLAND præsenteres for miljøpolitikken, og i forbindelse med træning og uddannelse er der fokus på, at medarbejdere bliver trænet i at bidrage til at passe på miljøet og spare på naturens ressourcer. Vi holder løbende møder, hvor medarbejdere involveres og orienteres om status og udvikling i vores miljømæssige tiltag og målepunkter, og vi prioriterer at afsøge ny viden og teknologi, som kan være med til at beskytte miljøet.

Vi har stort fokus på genanvendelse og minimering af spild. Det kommer blandt andet til udtryk i vores restauranter, hvor vi arbejder målrettet på at minimere madspild, og vi har generelt fokus på at sortere affald og genanvende så meget som muligt.

I forbindelse med den løbende udvikling af vores restauranter og salgssteder på tværs af LEGOLAND parken og vores overnatningssteder er bæredygtige fødevarer og økologiske råvarer et stort fokusområde for os. Målet er, at flere af vores salgssteder og restauranter indenfor nærmeste fremtid skal have et af de økologiske spisemærker.

Alle vores overnatningssteder er i december 2021 blevet Green Key certificeret.

En vigtig del af vores arbejde med at spare på naturens ressourcer og belaste miljøet mindst muligt sker i et tæt og aktivt samarbejde med vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere. Vores fælles mål er at udvikle nye produkter og processer, som skåner miljøet mest muligt og samtidigt sikrer en god oplevelse for vores gæster i LEGOLAND.

Kanaler I Miniland 1920X1080px

Energipolitik – LEGOLAND Billund

I LEGOLAND arbejder vi aktivt for at reducere vores energiforbrug, og vi følger den gældende lovgivning og andre krav indenfor energiområdet. Som en del af Merlin Entertainments følger vi organisationens overordnede mål for CO2 reduktion, og derudover har vi en række delmål for energireduktion for LEGOLAND, som vi følger op på og reviderer årligt.

Alle medarbejdere i LEGOLAND er ansvarlige for at deltage aktivt i energireduktionen ved at følge løbende anbefalinger og bidrage med forslag til energibesparende tiltag.

Alle medarbejdere præsenteres for energipolitikken, og i forbindelse med træning og uddannelse er der også fokus på, at medarbejdere bliver trænet i energieffektive måder at udføre arbejdet på.

LEGOLAND investerer løbende i energieffektive løsninger og bæredygtig teknologi og kommunikerer åbent med vores leverandører og andre interessenter om at understøtte dette.  

Giv os feedback

Send en kommentar eller et forslag til vores arbejde med bæredygtighed i LEGOLAND. Alle tilbagemeldinger bliver læst af vores arbejdsgruppe, som arbejder med bæredygtighedsinitiativer i LEGOLAND.

Book overnatning

1 Indtjekning & Udtjekning
2 Antal gæster
2
Voksne
1
Børn
Alder barn
ELLER
Køb billetter
Health