

Højderestriktioner
Sørg for at checke vores alders- og højderestriktioner på Safe & Fun skiltet ved aktiviteten, i parkguiden eller på vores app, før du stiller dig i kø. Du kan måle dit barn foran aktiviteten. Er du i tvivl om højden, så kontakt en af vores aktivitetsmedarbejdere.

Spis frokost tidligt
Vi anbefaler, at du besøger vores spisesteder mellem kl. 11.30-12.30, hvor der ofte er mindre travlt.

Kom om lørdagen
Lørdag er skiftedag i sommerhusene, og derfor er der typisk lidt færre gæster i weekenden i højsæsonen. Tirsdag og onsdag er typisk vores travleste dage.

Glemte ting og sager
Har du mistet nogle ting, da du var i LEGOLAND®? Udfyld vores formular, og så kontakter vi dig, hvis vi finder dem.

Besøg LEGO® Shoppen tidligt
Vi anbefaler, at du besøger LEGO® Shoppen mellem kl. 10 og 12. Lad os opbevare dit køb, indtil du skal hjem. Køb kan afhentes ved Informationen i LEGOLAND® eller på Hotel LEGOLAND efter kl. 16.

Rygning
Tobaksrygning og brug af e-cigaretter er kun tilladt i de afmærkede områder. Find rygeområder i vores app.

Shows og underholdning
Download app og se oversigt over shows og underholdning i LEGOLAND.

Ofte stillede spørgsmål
Under Ofte stillede spørgsmål kan du også finde svar på mange spørgsmål vedrørende dit besøg i LEGOLAND® og vores to overnatningssteder.